Chipning og hestepas

Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at de skal være mærkede, registrerede i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid.

​​Reglerne gælder for alle dyr af hestefamilien, det vil sige heste, æsler og zebraer samt krydsninger heraf

  • Alle heste skal have et pas, der skal relatere til en mærkning af hesten​
  • Alle pas skal indeholde sider til registrering af medicinering​
  • Hestepasset skal altid følge hesten
  • ​Registrering af ejerskifte er lovpligtigt
  • Registrering af afgange (døde heste) er lovpligtig


Nye EU-regler pr 1. januar 2016

Pr. 1. januar 2016 kom der nye EU-regler om hestepas.

Alle dyr af hestefamilien skal have hestepas inden de er 12 måneder gamle, eller inden de forlader det sted, hvor de er født. Hvis din hest allerede har fået et gyldigt pas, skal passet ikke udskiftes. Men sker der efter 1. januar ændringer i hestens konsumstatus, ejerskab, status som hobbyhest henholdsvis registreret hest eller i din hests identifikation, skal du indberette det, og ændringerne skal registreres i databasen. Også heste, der tager permanent ophold i Danmark, skal registreres i den danske database.


​Hestepasset skal altid følge hesten

​Efter 1. januar 2016 skal brugeren af heste altid kunne fremvise hestepasset umiddelbart, uanset om hesten er opstaldet, ude at ride, græsser eller er under transport. Det betyder ikke, at du skal have passet med ud på fx en ridetur, eller når du er ude at køre med hestevogn. Men du har nu ikke længere tre timer til at fremskaffe passet. 

Nye Pas​

Pas, der er udstedt efter 1. januar 2016, er opbygget lidt anderledes end de gamle pas. Medicinsiderne findes nu i afsnit II, og der er et afsnit I, del C til registrering af opdateringer. Noget nyt er, at for hobbyheste kan du få et foto af hesten i passet i stedet for det tegnede signalement. 

Ved din hests død

​Når din hest dør, skal du sende passet ind, men du kan få passet udleveret igen, hvis du ønsker det.

Klik her for at se de nye regler - gældende fra januar 2016​

Røde/bordeaux pas:

​Heste i hovedafsnittet i EU anerkendte avlsforbund

Blå pas

​Heste i EU anerkendte avlsforbund eller krydsninger, hvor som minimum far er godkendt af EU anerkendt avlsforbund

​Sorte pas:

​Renracede heste i EU anerkendte avlsforbund, hvor far ikke er avlsgodkendt

Lysegrønne pas:

​Alle andre heste.

DØGNTELEFON

86 600 940

Telefonkonsultation ved dyrlæge Anders Kragh på hverdage mellem kl 7-9.

Herefter tager vi telefonen i det

omfang vi er ledige. 

Ved akut behov for dyrlæge 

og dit opkald ikke besvares - 

læg da en besked eller prøv senere

 

ÅBNINGSTIDER:

​Mandag kl 7.00-16.00

Tirsdag kl 7.00-16.00

Onsdag kl 7.00-16.00

Torsdag kl 7.00-16.00 

Fredag kl 7.00-14.00

          

Udenfor åbningstiderne, i weekender og helligdage viderestilles telefonen til vagthavende dyrlæge

​Firmainformation

AK Hestepraksis

CVR: 28637020

Adresseinformation

Bisballevej 40

8800 Viborg

Kontaktinformation